Efter en lang og meget varm dag på stadion var vi nået til sidste punkt på programmet.
Sportstøjet var skiftet ud med festtøj, så det kneb lidt med at kende folk. Humøret var højt, og alle glædede sig til en hyggelig aften.
Maden var et kapitel for sig. Udsøgt delikate fiskeretter og så dessert. God stemning ved bordene, og vi kunne rigtig skåle på alle dagens medaljer i atletik.
På et tidspunkt var der officielle taler, men højtalerne fungerede ikke, så det var meget uklart og forvrænget. Pokaler blev også delt ud, og minsandten om vi ikke lige var ved at få en pokal!! Pokalen skulle gives til det yngste, men samtidig et vindende volleyballhold. Det var os, men vi var jo et blandet hold med 2 svejtsere, så det kunne de ikke finde ud af. Pelle var henne for at foreslå, at vi kunne have den 1 år hver, men det kunne de ikke tage stilling til på det tidspunkt, så vi håber stadig!!!
Under middagen brugte Pelle en flaske Gammel Dansk som bestikkelse. Efter en uge med ”italiensk tid” (blev dog meget bedre i løbet af ugen) var vi bange for at komme for sent til Rom. De ville ikke køre så tidligt, som vi gerne ville, men bestikkelsen lønnede sig.
Svenskerne havde trykt en lille sang, og efter den forlod en del selskabet, nogle gik op på tagterrassen, andre i baren, nogle en tur i byen og andre igen skulle nå at pakke og få sovet lidt inden hjemrejsen.
Edith