LØRDAG
Da jeg for ca. ¾ år siden hørte om EM i Napoli, syntes jeg, det lød som en spændende tur. Da jeg så læste, at der var lerdueskydning som en disciplin, var jeg solgt. Normalt ville jeg spørge min kone ”skal vi
tage med til Napoli ”. Denne gang sagde jeg ” jeg tager til Napoli, vil du med ?? YES lød svaret.
Tiden gik og lige pludselig var vi der.
Lørdag middag kørte vi til skydebanen, som lå i udkanten af Napoli. En oase af hygge og kammeratskab, ja næsten logetilstande, et område, der er fredet på højeste plan.
Vi var et X antal skytter + nogle, som skød uden for konkurrencen.
Der blev udleveret skydeveste, høreværn, krudt og selvfølgelig et gevær, en kort info om sikkerhed osv.
Hele skydningen blev ledet af en stor tyk ”legeonkel”, der ”bare” vidste alt om skydning og havde disse
gode evner… at lære fra sig.
Træningen var en stor skuffelse for mig. 1 due ramte jeg ud af 12-15 stykker. Jeg bad om et andet gevær.
Det kasserede jeg også uden at skyde med det. Så kom min redningsmand Søren (Pamelas mand). Da jeg så hans gevær, udbrød jeg, ”jeg skal bruge dit gevær Søren” ,og rolig som altid sagde Søren ” det gør du bare”. Da konkurrencen startede, vidste jeg, at det var ikke geværets skyld, hvis jeg ikke ramte.
De 2 første duer fik lov at leve, men så måtte 70% af resten lade livet.
Søren og et stort antal supportere har stor andel i den guldmedalje, jeg fik. ” EN TAK HERFRA”
PS. Hvis jeg kunne blive medlem i den lille klub i Napoli, var svaret YES, (men kørepengene er for små).
Kenneth