Torsdag d. 22. juni 2006
Dagstur til Capri og Ischia
Denne dag skulle jeg ikke noget, så jeg havde på forhånd bestilt en bådtur til øerne Capri og Ischia, en rigtig skøn tur mellem alle de små øer, der er ud for Napolis utrolige smukke kyst.
Eneste dansker på denne tur, hvor der deltog ca. 120 -130 personer alle transplanteret eller pårørende
Så det gav selvfølgelig lidt betænkeligheder, men pyt på med vanten og fremad, men jeg kan kun sige bagefter, at lige på dette punkt fik jeg til gengæld lært en masse fra andre lande at kende blandt andet fra Norge, England og Holland, så her levede legene helt op til mottoet om at mødes med ligestillede fra andre lande.
Selve turen foregik med en stor turistbåd, hvor der var underholdning på centerdækket og almindelig hygge og solbadning på topdækket.
Vi sejlede først ud og rundt om øen Capri, men kunne desværre ikke få lov til at komme i land, da havekontoret lige havde nedlagt forbud mod landgang i de næste 2 uger med turistbåde, så turen gik videre mod øen Ischia, hvor vi kom i land og travede rundt og kikkede os omkring, og vi var jo nok nogen, der også måtte finde et dejligt sted i skygge efter solen på vandet og få en bid brød og lidt koldt at skylde halsen i.
Hjemkomst var omkring kl. 18.00 godt træt efter al den friske luft på vandet. En god tur, der kun kan anbefales til andre, der måtte komme på disse kanter.
Christian Lyng Sønderby