Da Troels Mathisen blev hjerte-, lunge- og levertransplanteret i Norge
for godt 10 år siden, donerede han samtidig sit eget hjerte til en anden.
”Du skal være glad for, at dit hjerte er så stærkt”, har lægerne mange gange sagt til Troels Mathisen. Derimod vidste han, at hans lunger og lever ikke var meget værd mere. ”Kirurgen, der stod ved min hospitalsseng, havde tilsyneladende lavet en trepunkts strategi for samtalen med mig. Han startede først med at fortælle, at alle undersøgelserne viste, at det ville være muligt at transplantere mine lunger og min lever. Det var en besked, jeg blev rigtig glad for, og det talte vi så om. Herpå sagde han: ”Det sikreste og nemmeste for os er at skifte det hele ud i en blok, altså hjertet, lungerne og leveren”. Det havde jeg slet ikke regnet med. De havde jo sagt, at mit hjerte var så stærkt. Hvis de tog det, ville jeg være fortabt. Jeg forsøgte at argumentere, men som teenager er det pokkers svært at argumentere mod en 50-årig kirurg, som er en af verdens førende indenfor sit speciale. Jeg var stadig overrasket og også lidt i chok, da han efter nogen tid fortsatte: ”Ja, det er rigtigt, at dit hjerte er meget stærkt. Derfor vil vi også spørge dig, hvad du siger til at donere dit hjerte til en anden?” Det var helt surrealistisk, men da jeg fik sundet mig, var jeg helt med på, at når jeg fik doneret organer, så måtte jeg også selv være villig til det samme.
Troels er i dag 30 år gammel, og historien godt 10 år gammel, ligesom hans hjerte-, lunge- og levertransplantation. Jeg træffer tilfældigt Troels Mathisen og hans kæreste Tonje Ellingsen til en reception på Oslo Rådhus. Vi er der for at markere 25-års dagen for den første hjertetransplantation i Norge. Troels er halvt dansk og halvt norsk, Blev født i Rødovre og flyttede som 3-årig til Norge, hvor han har boet siden. Han mestrer begge sprog flydende.
Han blev født med Cystisk Fibrose, som er en arvelig sygdom. Sygdommen viser sig især ved symptomer fra luftvejene og fra bugspytkirtlen. Uden behandling dør de fleste inden for det første år. Tidligere blev man højest 20 år, og det var Troels klar over hele sin barndom. I dag er behandlingen langt bedre, og der er gode chancer for at leve mere end 40 år med sygdommen. Bliver lungefunktionen meget dårlig, kan lungetransplantation komme på tale.
Det meste af barndommen var Troels syg. Halvtids skole, halvtids behandlinger, men trods dette havde han mange venner og elskede at komme i skolen. Han satte stor pris på at leve så normalt som muligt. I 15 års alderen syntes han, han havde det fint. To år senere begynder problemerne for alvor. Den Cystiske Fibrose forårsager bl.a. ukontrollerbar diabetes og kroniske lungebetændelser. På et tidspunkt brister hovedpulsåren i lungen pga. et for stort tryk, men lægerne får hullet stoppet med et kateder ført igennem åren. Han lå i koma i 3 dage bagefter. Troels husker tilbage på tiden, da han var indlagt i 180 dage fordelt med 2 uger hjemme og 2 uger indlagt. Han havde sin egen stue, nr. 621, med hans personlige plakater og billeder. Når han var hjemme, lagde sygeplejerskerne hans ting ned i en skuffe på vagtværelset, så stuen kunne bruges af andre patienter. Indimellem havde han det så skidt, at han ekstraordinært måtte ind igen. Inden han ankom, fik sygeplejerskerne travlt med at flytte patienten på ”hans” stue og sætte plakaterne op igen. Han blev højmedicineret, for lever- og lungefunktionen svigtede. Hans CRP (infektionstallet) var på 300, det normale er 5.
Troels Mathisen beskriver tiden efter transplantationen som nem. Han havde aldrig haft det bedre. At tage transplantationsmedicinen var ingenting i forhold til før. De første 4 år levede han temmelig vildt, for det var en fantastisk befrielse at få det så godt. ”I dag er jeg blevet voksen, men søger stadig gerne den lidt vilde udfordring bl.a. som kajakroer på elvene i Norge”, som er lidt af en ekstremsport. Han har taget en uddannelse som kombinerer kommunikation, psykologi og medievidenskab. Han arbejder aktuelt på Norske P2 radio og er lige blevet konsulent for Stiftelsen for Organdonation - en pendant til Transplantationsgruppen i Danmark. Han ved selvfølgelig ikke, hvem der har fået hans eget hjerte efter transplantationen. På min kommentar om, at det nu nok er givet til en smuk ung kvinde, svare han kækt: ”Det jeg har fået, har jeg i hvert fald givet til en af slagsen”, og henviser til kæresten.